Så kom vi til Kep – sidste stop i Cambodia inden Vietnam. Kep er en lille kystby i det sydlige Cambodia tæt på grænsen til Vietnam. I den franske kolonitid, for 100 år siden, var Kep en blomstrende by for den øverste Franske og Cambodianske elite. Der var store pragtvillaer og palæer. Men efter at Khmer Rouge regimet i midten af 1970’erne tog magten, blev Kep en forladt og forfalden by. I dag er det mest en øde spøgelsesby med ødelagte og forfaldne huse. Men der er fine strande.

Nå, men Kep er en fin og hyggelig by uden for mange turister. Turen hertil gik fint. Vi havde hyret en privat taxi og turen tog lidt under 3 timer. Nogle steder var vejen meget bumpet så vi måtte stoppe helt op. Vi bor på et meget fint hotel, i en bungalow, lidt oppe ad en bjergskråning. Imellem de enkelte bungalows er der gangstier bygget i træ og som går i et med naturen. Det er ikke alle tuk-tukker der kan køre helt op til hotellet, men så går man bare resten af vejen 😊 Hotellets personale er meget flinke og venlige.

Dagen efter var vi nede på et krabbemarked som ligger tæt på hotellet. Kep er åbenbart kendt for sine krabber som de fanger ude i bugten. Der var liv og glade dage. Bagefter gik vi en tur på 7 km ind til “byen”. Der er ikke meget by men der er nogle flotte strande. Vi tog en tuk-tuk hjem og gik en tur i poolen. En meget flot pool. Om aftenen spiste vi på hotellet og så en flot solnedgang og et flyveegern.

Om natten vågnede Erik ved at der var et eller andet der hoppede rundt på ham. Det viste sig at være en frø som havde forvildet sig ind i huset. Frøen nåede også at vælte en tom Cola dåse. Erik blev meget forskrækket og fik jaget frøen væk. Han turde ikke at sige noget til Marianne før et par dage efter. For ellers ville hun bare ikke kunne falde i søvn.

I Kep er der en stor nationalpark som man kan gå ind i og rundt om. Vi valgte at tage turen rundt om. En tur på 11 km 😂. Der stod at der var et par cafeer og et vandfald undervejs. Cafeerne var lukkede og vandfald så vi ikke noget til. Så da vi nåede i mål var vi godt trætte og tørstige, vi havde selvfølgelig ikke taget nok vand med. Så
heldigvis kom der en tuk-tuk og reddede os.

Om aftenen spiste vi krabber nede ved markedet. Vi spiste på en restaurant som hed “Holy Crab” og det var meget lækkert. Vi havde fået bord helt ud i vandkanten og vi så den flotteste solnedgang.

Den sidste dag ville vi se lidt mere af “byen” og tog en tuk-tuk ind til et stort mindesmærke for uafhængigheden. Men der var ikke meget at se. Byen, hvis man kan kalde den det, er meget øde og forladt. Et lidt trist syn. Vi gik lidt langs vandet på hjemvejen, men det er synd at se hvor meget svineri og forurening der er. Alt bliver bare smidt på stranden eller ud i vandet.

Hotel: Veranda Natural Resort

—o0o—

Billeder