Så skulle vi på cruise i Ha Long Bay, men først tog vi en enkelt dags stopover i Hai Phong som er en havneby tæt på skibene. Faktisk er Hai Phong Vietnams tredjestørste by.

Vi fløj fra Da Nang og kom til et hyggeligt hotel der var holdt i gammel stil. Vi fik ikke set så meget af byen, da vi ankom ret sent om eftermiddagen.

Det var kvindernes internationale kampdag, og i den anledning var der middag til halv pris for kvinderne !!! – Og så fik de ovenikøbet en fin langstilket rose. Ikke meget kampdag eller ligestilling over det – Det er Erik der skriver 😒 Vi fik en stor buffet, hvor det meste dog smagte af det samme.

Blev hentet næste dag og kørt til Cruise skibet. Erik glemte/tabte selvfølgelig sin mobil i taxaen, så der var et palaver med at få den tilbage igen. Det lykkedes dog heldigvis lige inden vi skulle sejle.

Det var et meget flot skib og vi fik en mega stor kahyt lige i stævnen, så vi havde en fantastisk udsigt. På badeværelset, med udsigt over bugten, havde vi en jacuzzi. Og Marianne er blevet meget klogerer: man kommer altså ikke skumbadsæbe i en jacuzzi 🤣. Hold da op hvor det skummede.

Ha Long Bay er simpelthen et af vores top favorit steder i Vietnam. Her er så vildt flot med alle klipperne der bare skyder op af vandet og hvor man sejler tæt op ad dem. Vi lavede ikke så meget andet end bare at nyde det og slappe af. Marianne fik dog endnu engang lært at lave Spring Rolls og Erik fik sig en snak med kaptajnen.

Hotel: Avani Hai Phong Harbour View
Cruise skib: Era Cruise 02

—o0o—

Billeder